Peter Bro Miltersen massage – wellness, lomi lomi og tantra i Aarhus

Peter Bro Miltersen massage – wellness, lomi lomi og tantra i Aarhus

Velkommen til Peter Bro Miltersen massage i Højbjerg ved Aarhus. Har du hudsult eller ondt i nakken, eller trænger du til at komme helt ned i hele kroppen? Eller er du nysgerrig på at sanse dig selv på en ny måde? Så vil jeg invitere dig til at undersøge opmærksom og forløsende massage; wellness, lomi lomi, thai eller tantra.

Hvilken massage kan du få?

Jeg udbyder lomi lomi massage (hawaiiansk healingsmassage), wellness massage (også som parmassage), Mahamudra tantra massage, Thai yoga massage og fysiurgisk massage i Aarhus Syd (Højbjerg/Holme). Du kan læse om massageformerne og se priserne på siden Massager og Priser. På min blog skriver jeg mere om massagerne og min praksis og om andre relaterede emner af interesse, f.eks. yoga, tantra og neotantra, og meditation. Generelt er mit perspektiv, at jeg ser massage som bevidstheds- og opmærksomhedsudvidende meditation – for dig, der kommer til mig, og også for mig selv. Det gælder for alle massageformerne, lige fra fysiurgisk massage til tantramassage. Du kan læse mere om mig og min baggrund på siden Om Mig.

Hvor kan du få den?

Peter Bro Miltersen, lomi lomi massage
Fysiurgisk massage, wellness massage og lomi lomi massage foregår på briks

Jeg har haft min massagepraksis siden 2018. Først var jeg i Mejlgade i Aarhus midtby, men i 2022 flyttede jeg min praksis til Rundhøj Allé 108, 3th, Højbjerg (Aarhus, Østjylland, Danmark 😉). Du kan se hvordan den ser ud på siden Lokalerne. Rundhøj er et smukt og hyggeligt 1960er-kvarter bygget i gule mursten. Det er nemt og hurtigt at nå Rundhøj fra Aarhus midtby med Midttraffiks busser – det tager godt et kvarter. Rundhøj er også let tilgængelig fra motorvejen (E45), hvis du kommer fra det øvrige midtjylland. Hvis du kommer i bil, er der gratis parkering på gaden, uden tidsbegrænsning.

Alternativt er det i mange tilfælde muligt for mig at komme hjem til dig med transportabel briks (til fysiurgisk, lomi lomi eller wellness massage) eller gulvmåtte (til thai yoga massage eller tantra massage) – eller måske har du selv noget tilsvarende. Det kan lade sig gøre, hvis du bor et sted i Jylland eller omegn, der ikke er alt for svært at nå til fra Århus med offentlig transport (nej, jeg kører ikke bil 😄).

Hvordan bestiller du den?

I en lomi lomi massage bruger jeg i høj grad underarmene – Foto: John Jossiasen

Du kan kontakte mig for at booke en tid eller for at høre mere på følgende måder:

  • Med messenger,
  • ved at sende en sms til 51666382 (du kan også ringe, men det er ikke altid nemt at få fat på mig, så læg gerne en besked hvor du beder mig ringe tilbage) eller
  • med email til peter.bro.miltersen@gmail.com.

Du kan trykke på “Kontakt mig” knappen i nederste højre hjørne her på siden; så kommer alle tre muligheder frem.

Lokale i Aarhus sat op til Mahamudra tantra massage
Mahamudra tantra massage og thai yoga massage foregår på gulvmadras